Citronkage med flødeostecreme
Ingredienser
250 g smør stuetemperatur
200 g sukker
80 g reven marcipan
3 æg
250 g hvedemel
2 tsk vanillesukker
2 tsk bagepulver
skal og juice fra 1 citron
2 spsk mælk eller fløde
Sådan gør du
Rør smør, marcipan og sukker blødt og cremet. Tilsæt æggene en af gangen og rør godt indimellem. Bland hvedemel, vanillesukker, bagepulver sammen. Kom det sammen med citronskal og juice ned i dejen og vend det forsigtigt sammen. Tilsidst tilsætter du mælk eller fløde og vender igen forsigtigt. Bages i ca 35-40 min på 175 grader alm ovn
Jeg plejer at bage kagen i en alm springform. I Stedet for at smøre bunden i springformen plejer jeg, at lægge bagepapir i bunden og klemme kanten fast omkring den. Så er man sikker på at kunne få kagen ud! Kanterne i formen smører jeg med lidt smør.
Flødeostecreme200 gram philadelphia
50 g flormelis
evt. 50 gram smør ( dettte undlod jeg dog )
Pisk flødeosten sammen med flormelis og evt. smør til det er luftigt.
Når kagen er helt afkølet , smørges flødeostecremen ud og pyntes med det man syntes passer godt til evt. spiselige blomster, frisk citronskal mm.
God fornøjelse ! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar