Gulerods Cupcakes med flødeostecreme
Ingredienser
2.5 dl hvedemel
1.5 tsk stødt kanel (ander krydderier som nelliker, kardemomme mm. kan bruges)
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
1.5 dl vindruekerneolie ( anden smagsneutral madolie kan også bruges )
2 dl muscovadosukker (brunfarin kan også snilt bruges)
2 æg
250 gram fintrevet gulerod
Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 180 grader. Pisk de våde ingredienser sammen i en skål - olie, muscovadosukker (brunfarin) og æg. Bland de tørre ingredienser sammen i en anden skål - mel, kanel (evt. flere krydderier), natron og bagepulver. Pisk de to blandinger sammen og tilsæt de revne gulerødder. Rør det rundt på laveste hastighed. Hæld dejen i dine cupcakes forme og bag dem i midten af ovnen i 20-25 min. Prik med en strikkepind i midten efter 20 minutter. Der må ikke hænge dej ved, så skal den have mere. Lad kagerne køle helt af.
Ostecremen:
175 gram Philadelphia flødeost
125 gram blødt smør
120 gram flormelis
1 spsk vanillesukker
Pisk alle ingredienserne sammen, fordel ostecremen på kagerne.
tip: Kagerne bliver endnu bedre hvis du lader dem stå på køl natten over eller laver dejen dagen i forvejen og stiller på køl, så bliver den meget mere saftig , da guleroden får lov at arbejde :)
God Fornøjelse :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar